Videre til indhold
Xsystems

Fagområde

Indeklima på arbejdspladsen.

Tung luft efter frokost, hovedpine i mødelokalet og evige diskussioner om, hvorvidt der er for koldt eller for varmt. Indeklima er sjældent én ting — det er luftskifte, temperatur, fugt, støv og lugt på én gang. Vi kan måle CO₂, temperatur og fugt der, hvor folk sidder, og finder ud af, hvad der reelt skal ændres.

Lyst, moderne kontor med arbejdspladser, glasvægge og grønne planter

Det, vi hører mest.

Fire situationer, der næsten altid handler om indeklima.

  • Luften bliver tung efter et par timer

    Typisk tegn på for lavt luftskifte i forhold til antallet af personer i rummet. CO₂-niveauet stiger jævnt hen over formiddagen, og koncentrationen falder tilsvarende.

  • Hovedpine og træthed i mødelokalet

    Små lokaler med mange mennesker og ingen ventilation når hurtigt et CO₂-niveau, hvor folk bliver sløve. Det opdages sjældent, fordi mødet slutter, inden nogen kobler det sammen.

  • Nogle fryser, andre sveder

    Trækgener ved vinduer, varme fra sydvendte facader og uens fordeling fra ventilationen giver store forskelle inden for samme rum. Termostaten alene løser det ikke.

  • Tør luft, støv og irriterede øjne

    Lav luftfugtighed om vinteren, støv fra tekstiler og gamle filtre giver tørre slimhinder, kløe i øjnene og hyppigere gener hos allergikere.

  • Lugt fra tobaksrøg hænger i lokalet

    Røglugt fra tøj, rygepauser og naboarealer sætter sig i tekstiler og genkendes tydeligt af kolleger og gæster. Lugt er en reel indeklimagene, og den kræver kulfilter — et partikelfilter alene fjerner den ikke.

Vores tilgang

Vi undersøger behovet, før vi anbefaler en løsning.

Vi starter med udfordringen i rummet og kan efter behov måle relevante forhold på stedet eller over tid. På den baggrund vurderer vi, om problemet bedst løses gennem ventilation, ændret brug af rummet, service og filterskift eller supplerende luftrensning.

  1. 01

    Vi kan måle over tid, når opgaven kræver det

    CO₂, temperatur og relativ luftfugtighed kan logges over en normal arbejdsuge, så vi ser mønstret hen over dagen i stedet for én tilfældig aflæsning.

  2. 02

    Vi sammenholder med brugen af rummet

    Antal personer, mødeaktivitet og udluftningsvaner afgør, om problemet er kapacitet, indstilling eller adfærd. Det ændrer helt, hvad løsningen skal være.

  3. 03

    Vi starter med det, der ikke koster noget

    Justering af driftstider, filterskift, flytning af arbejdspladser væk fra træk og faste udluftningsrutiner løser overraskende ofte en stor del af generne.

  4. 04

    Vi anbefaler udstyr, når det er nødvendigt

    Er luftskiftet reelt for lavt, peger vi på luftrensning, befugtning eller supplerende ventilation — med et konkret overslag og en prioriteret rækkefølge.

CO₂ og luftskifte

CO₂ siger noget om, hvorvidt tilførslen af frisk luft passer til antallet af mennesker i rummet. 1.000 ppm bliver traditionelt ofte fremstillet som grænsen mellem godt og dårligt indeklima. Tallet er imidlertid ikke en universel sundhedsgrænse, men et praktisk pejlemærke for ventilation og oplevet luftkvalitet. Ved behov kan vi aftale målinger over en længere periode for at undersøge, hvordan CO₂-niveauet varierer.

Temperatur og træk

Ved stillesiddende kontorarbejde ligger den behagelige temperatur typisk mellem 20 og 22 grader om vinteren og lidt højere om sommeren. Trækgener opstår ofte ved kolde vinduesflader eller forkert indblæsning — de opleves som kulde, selvom rumtemperaturen er i orden.

Luftfugtighed, støv og lugt

Om vinteren falder luftfugtigheden i opvarmede lokaler, og tørre slimhinder, statisk elektricitet og øjengener følger med. Støv fra tekstiler, papir og gamle ventilationsfiltre forstærker generne — særligt for allergikere.

Luftrensning og supplerende ventilation

Hvor bygningens ventilation ikke kan følge med, kan en luftrenser reducere koncentrationen af partikler i det enkelte lokale. HEPA-filteret tilbageholder partikler — det er ikke dokumentation for effekt over for bakterier og virus — og lugt kræver et kulfilter. Luftrensning tilfører ikke frisk luft og erstatter derfor ikke udluftning, men er ofte den realistiske løsning i lejede lokaler.

CO₂ er en vigtig indikator — men fortæller ikke hele historien

CO₂ er en af de mest anvendte målinger, når indeklimaet undersøges i kontorer og klasselokaler. Målingen kan fortælle noget om, hvor meget frisk luft der tilføres i forhold til antallet af personer i rummet. Den fortæller derimod ikke nødvendigvis noget om niveauet af partikler, VOC'er, formaldehyd, ozon, NO₂ eller andre luftforureninger. Derfor kan det være relevant at kombinere CO₂-målingen med måling eller vurdering af andre parametre — afhængigt af den konkrete udfordring.

Læs artiklen: Er CO₂ hele forklaringen på dårligt indeklima?

Healthcare — klinikker, tandlæger og behandlingsrum

I behandlingsrum, venteværelser og klinikker er kravene til partikelfjernelse og lugtreduktion højere end på et kontor, og udstyret skal kunne køre støjsvagt, mens der er patienter i rummet. Vi dimensionerer efter rummets volumen og den driftsindstilling, der faktisk bruges, og vælger filter efter, om opgaven er partikler, lugt eller begge dele.

Mødelokaler og små rum

Mødelokaler er de rum, hvor indeklimaet svigter først: mange mennesker, lille volumen og ingen udluftning undervejs. En CO₂-måler på væggen og en fast rutine for udluftning mellem møder flytter mere end nogen ombygning.

Healthcare

Særlig erfaring med sundhedssektoren.

Vi har særlig erfaring med indeklimaløsninger til Healthcare, sundhedssektoren og andre miljøer med høje krav til luftkvalitet, hygiejne og driftssikkerhed. I behandlingsrum, venteværelser og klinikker er kravene til partikelfjernelse og lugtreduktion højere end på et kontor, og udstyret skal kunne køre støjsvagt, mens der er patienter i rummet. Vi dimensionerer efter rummets volumen og den driftsindstilling, der faktisk bruges, og vælger filter efter, om opgaven er partikler, lugt eller begge dele.

Dokumentation

Hvad forskningen siger om indeklima.

Vi læner os op ad de samme kilder som resten af vores rådgivning: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, BFA'ernes videnportal godtarbejdsmiljo.dk og Arbejdstilsynets regler.

  • 1.000 ppm

    CO₂-niveauet bruges som pejlemærke for, om luftskiftet er tilstrækkeligt. Ligger det vedvarende over cirka 1.000 ppm, peger det på, at ventilationen ikke følger med antallet af personer i rummet. Tallet er ikke en universel sundhedsgrænse.

    Arbejdstilsynet · Ventilation og luftkvalitet på faste arbejdssteder

    Se kilden
  • Hovedpine og træthed

    Dårligt indeklima giver typisk hovedpine, træthed, koncentrationsbesvær og irritation i øjne og luftveje — gener, der forsvinder igen, når man forlader lokalet.

    godtarbejdsmiljo.dk · Indeklima

    Se kilden
  • 20-22 grader

    Ved stillesiddende arbejde bør temperaturen som udgangspunkt ligge mellem 20 og 22 grader, og der må ikke være generende træk. Store temperaturforskelle i samme rum er i sig selv en belastning.

    Arbejdstilsynet · Temperatur i arbejdsrum på faste arbejdssteder

    Se kilden
  • APV-pligt

    Indeklima hører under det fysiske arbejdsmiljø og skal vurderes i APV'en, når medarbejderne oplever gener. Målinger over en hel arbejdsuge kan bruges direkte som dokumentation.

    Arbejdstilsynet · Arbejdspladsvurdering (APV)

    Se kilden
  • Blandt de hyppigste gener

    I NFA's undersøgelse Arbejdsmiljø og helbred i Danmark er dårlig luftkvalitet og temperaturgener blandt de fysiske forhold, flest medarbejdere med kontorarbejde peger på.

    NFA · Arbejdsmiljø og helbred i Danmark

    Se kilden

Brancher

Hvor det især gør en forskel.

Indeklima betyder ikke det samme alle steder. Her er de arbejdspladser, hvor vi oftest bliver kaldt ud — og hvorfor.

  • Daginstitutioner og klasselokaler

    Mange personer pr. kvadratmeter giver høj CO₂, tør luft og hurtig smittespredning. Luftrensning og fugtstyring er ofte hurtigere at gennemføre end en ventilationsombygning.

  • Kontorer i tætte lokaler

    Hovedpine og træthed efter frokost skyldes sjældent frokosten. CO₂-niveau, partikler og tør luft er de tre parametre, vi kan måle først.

  • Klinikker og sundhedssektoren

    Krav til partikelfjernelse og lugtreduktion er høje, og udstyret skal kunne køre støjsvagt i behandlingsrum. Filtervalg og placering afgør effekten.

  • Produktion og værksteder

    Støv, svejserøg og procesdampe kræver kraftigere filtrering end kontormiljøer. Her handler rådgivningen om kapacitet, placering og filterskift.

Guide

Guide: sådan vælger I den rigtige luftrenser.

Kapacitet, filter og placering afgør effekten. Her er den rækkefølge, vi selv bruger.

  1. 01

    Find rummets volumen

    Gulvareal gange loftshøjde giver rummets volumen. Kapacitetsbehovet beregnes ud fra rummets volumen, den ønskede luftudskiftning og den konkrete belastning i rummet.

  2. 02

    Bestem hvor mange luftskift I har brug for

    Almindelige kontorer klarer sig typisk med 2-3 luftskift i timen. Klasselokaler, venteværelser og behandlingsrum kræver mere. Kapaciteten skal måles ved den støjsvage driftsindstilling, I faktisk kommer til at bruge.

  3. 03

    Vælg filtertype efter forureningen

    HEPA-filter fjerner partikler, støv og allergener. Kulfilter fjerner lugt, tobaksrøg og flygtige stoffer (VOC). Skal I begge dele, skal renseren have begge filtre.

  4. 04

    Sæt en grænse for lydniveauet

    En luftrenser, der larmer, bliver slukket. Kig på dB-tallet ved den indstilling, der leverer den kapacitet, I har regnet jer frem til.

  5. 05

    Placeringen

    Placeringen har stor betydning for luftcirkulationen og luftrenserens effekt. Vi hjælper med en strategisk placering ud fra rummets indretning, luftstrømme, forureningskilder og de områder, hvor medarbejderne opholder sig. Vi rådgiver også om valg mellem mobile og vægmonterede løsninger.

  6. 06

    Regn filterskift med i prisen

    Et brugt filter gør det usynlige synligt. Det viser, hvor meget støv og partikler luftrenseren har tilbageholdt over tid.

Udstyr til indeklima.

Det, vi typisk ender med at anbefale — når analysen peger den vej.

  • Pure Air Slim 487 — indeklima fra Xsystems

    Pure Air Slim 487

    • Renser 487 m³ luft i timen
    • Dækker ca. 97 m² ved to luftskift i timen
    • Seks-trins filtreringssystem
  • Pure Air Climate — indeklima fra Xsystems

    Pure Air Climate

    • 3-i-1 klimaløsning: køling, opvarmning og luftrensning
    • Faneløst design til professionelle miljøer
  • Pure Mist Pro — indeklima fra Xsystems

    Pure Mist Pro

    • Ultralydsfugter med 10 liters kapacitet
    • Opretholder optimal luftfugtighed
  • PureMist+ — indeklima fra Xsystems

    PureMist+

    • Luftbefugter til rum op til 30 m²
    • Modvirker tør luft
  • Pure Air Medi 400 — indeklima fra Xsystems

    Pure Air Medi 400

    • Kompakt luftrenser til rum på ca. 74 m²
    • Suger luft ind fra tre sider

Typisk forløb — eksempel

Kontoretage med tre mødelokaler.

Klager over tung luft og hovedpine, især efter frokost. Vi loggede CO₂, temperatur og fugt i en uge. Det største mødelokale toppede over 1.800 ppm inden for en time, mens storrummet lå fint. Driftstiderne blev rettet, filtrene skiftet, og der kom CO₂-målere op i mødelokalerne. Tallene herunder er et almindeligt udfald — jeres egne kommer fra analysen.

CO₂ i mødelokale
1.800 → 900 ppm
Måleperiode
5 dage
Til de første tiltag
0 kr.

CADR-beregner.

CADR står for Clean Air Delivery Rate og angiver, hvor mange kubikmeter renset luft luftrenseren leverer pr. time. Sammen med rummets volumen og det ønskede antal luftskift bruges CADR til at vælge den rette kapacitet.

Beregn hvor meget ren luft rummet har brug for. Formlen er rummets volumen gange det ønskede antal luftskifte i timen: areal × lofthøjde × luftskifte.

Rumtype

3 luftskifte i timen

Nødvendig kapacitet

324 m³/t

Rumvolumen 108 m³ × 3 luftskifte i timen.

Beregningen er vejledende. Møblering, ventilation og rummets form påvirker resultatet — vi kan måle det på stedet i en arbejdsmiljøanalyse.

Sammenlign luftrensere.

Alle tal kommer fra produktbladene. CADR er målt på røg og fortæller, hvor mange kubikmeter ren luft maskinen leverer i timen.

Specifikation
Pure Air Slim 487
Pure Air Slim 487
Pure Air Medi 400
Pure Air Medi 400
Pure Air Climate
Pure Air Climate
CADR (røg)487 m³/t372 m³/tIkke oplyst
Anbefalet rumstørrelseCa. 97 m² (2 luftskifte/t, 2,5 m loftshøjde)Ca. 74 m² (2 luftskifte/t, 2,5 m loftshøjde)Op til 35 m² (producentens anbefaling)
HEPA-filterHEPA H13HEPA H13HEPA H13
Aktivt kulfilterJa, aktivt kul Ja Ja
UV-C Ja Nej Nej
StøjniveauNatfunktion, 2 blæsere<28 dB / <65 dB26–55 dB
Strømforbrug76,6 W maks. / 6,58 W anbefaletMaks. 40 W35 W (køl) / 1950 W (varme)
TVOC-reduktion54,4 % efter 30 min. (højeste testede trin)43,0 % efter 30 min. (højeste testede trin)Ikke oplyst
App / fjernbetjeningJa, app og fjernbetjeningJa, app- og autostyringFjernbetjening
Mål610 × 380 × 150 mm (5,9 kg)27 × 27 × 53 cm (5 kg)265 × 265 × 865 mm
Bedst tilMellemstore og større kontorer, møde- og undervisningslokaler, Healthcare og plejecentre, hvor der ønskes høj kapacitet og mulighed for både gulv- og vægplaceringMindre og mellemstore kontorer, behandlingsrum, patientstuer og plejecentre, hvor der ønskes en kompakt gulvmodel med app- og autostyringMindre kontorer, behandlingsrum, patientstuer, mødelokaler og opholdsrum op til 35 m², hvor der ønskes luftcirkulation, opvarmning og filtrering i én løsning

FAQ

Spørgsmål vi får.

Hvad er et godt CO₂-niveau på kontoret?

Under cirka 1.000 ppm er retningsgivende. Tallet er ikke en universel sundhedsgrænse, men et praktisk pejlemærke for ventilation og oplevet luftkvalitet. Ligger niveauet vedvarende højere, er luftskiftet typisk for lavt i forhold til, hvor mange der bruger rummet — og utilstrækkelig ventilation lader både bioeffluenter, lugte, partikler og VOC'er ophobe sig, hvilket ofte er det, folk oplever som tung luft.

Hvad er den rigtige temperatur i et kontor?

Ved stillesiddende arbejde er 20-22 grader et godt udgangspunkt om vinteren. Vigtigere end det præcise tal er, at der ikke er træk, og at temperaturen er nogenlunde ens på tværs af pladserne.

Hjælper luftrensere?

De reducerer partikler, støv og lugt i det enkelte lokale og giver mærkbar effekt, hvor ventilationen ikke kan udvides. De tilfører ikke frisk luft, så de erstatter ikke udluftning — de supplerer den.

Kan man bruge en luftrenser sammen med mekanisk ventilation eller aircondition?

Ja. En luftrenser kan bruges sammen med både mekanisk ventilation og aircondition. Ventilation tilfører frisk luft og fjerner eller fortynder en del af forureningen i rummet. En korrekt dimensioneret luftrenser recirkulerer samtidig rumluften gennem sine filtre og kan dermed reducere partikler, lugte og andre specifikke forureninger. Aircondition regulerer primært temperaturen, og anlæggets standardfilter er ikke nødvendigvis udviklet til at tilbageholde fine eller ultrafine partikler. Luftrensning kan derfor være et relevant supplement. Den erstatter dog ikke nødvendig ventilation eller tilførsel af frisk luft. Placering og dimensionering skal tilpasses rummets indretning samt ventilationsanlæggets indblæsning og udsugning. Det hjælper Xsystems med.

Hvor længe måler I?

Typisk en normal arbejdsuge. Det giver et mønster hen over dagen og ugen i stedet for én aflæsning, der kan ramme et tilfældigt godt eller dårligt tidspunkt.

Skal indeklima med i APV'en?

Ja. Luftkvalitet, temperatur og træk hører under det fysiske arbejdsmiljø og skal vurderes, når medarbejderne oplever gener. Vores måledata og skriftlige opsamling kan bruges direkte som dokumentation.

Hvad koster det?

Arbejdsmiljøanalysen er gratis og uforpligtende. Mange af de første tiltag — driftstider, filterskift og udluftningsrutiner — koster ingenting. Skal der udstyr til, får I et samlet overslag.

Skal vi måle jeres indeklima?

Fortæl kort hvor mange lokaler og hvor mange medarbejdere det handler om, så vender en konsulent tilbage med et tidspunkt.