Er CO₂ hele forklaringen på dårligt indeklima?

Hvorfor måles CO₂ så ofte?

CO₂ er en af de mest anvendte målinger, når indeklimaet undersøges på kontorer, i mødelokaler og i klasselokaler. Det skyldes blandt andet, at CO₂ er relativt enkelt at måle, og at niveauet kan fortælle noget om forholdet mellem antallet af personer i rummet og tilførslen af frisk luft.

Mennesker udånder CO₂, og koncentrationen stiger derfor typisk, når mange personer opholder sig i et rum med utilstrækkelig tilførsel af frisk luft. CO₂ kan på den måde bruges som indikator for ventilationen i lokaler, hvor mennesker er den væsentligste kilde.

CO₂ er imidlertid ikke en samlet måling af luftkvaliteten. Mange andre forureninger kommer fra inventar, byggematerialer, rengøringsmidler, printere, aktiviteter i rummet eller luften udefra. Disse forureninger følger ikke nødvendigvis CO₂-niveauet.

Er det CO₂, der gør os trætte og sløve?

Undersøgelser har fundet sammenhænge mellem forhøjede CO₂-niveauer, utilstrækkelig ventilation og blandt andet træthed, hovedpine samt reduceret præstation. Det betyder dog ikke automatisk, at CO₂ alene er årsagen.

I virkelige kontorer og klasselokaler udsættes mennesker ikke for ren CO₂. De udsættes for en blanding af CO₂, menneskelige bioeffluenter, partikler, lugte, VOC'er og andre forureninger. Når ventilationen er utilstrækkelig, kan flere af disse stoffer ophobes samtidig.

Ifølge ASHRAE er forskningen i de direkte virkninger af CO₂ ved de koncentrationer, der normalt findes i bygninger, fortsat ikke entydig. ASHRAE understreger samtidig, at CO₂ ikke kan anvendes som en samlet indikator for indeklimaets kvalitet.

Et højt CO₂-niveau kan være et tegn på, at ventilationen er utilstrækkelig — og at andre forureninger derfor har fået lov til at samle sig i rummet.

Er 1.000 ppm en sundhedsgrænse?

1.000 ppm bliver ofte omtalt som en fast eller 'magisk' grænse for godt og dårligt indeklima. Tallet har historisk været brugt som indikator for ventilation og oplevet luftkvalitet. Det er ikke en universel sundhedsgrænse, der alene kan afgøre, om luften i et rum er sund eller usund.

Fortolkningen af en CO₂-måling afhænger af flere forhold:

• Antallet af personer i rummet
• Personernes aktivitetsniveau
• Rummets størrelse
• Tilførslen og fordelingen af frisk luft
• Målerens placering
• Det udendørs CO₂-niveau
• Hvordan rummet anvendes

Et enkelt CO₂-tal bør derfor ikke stå alene.

Hvad viser en CO₂-måling ikke?

En almindelig CO₂-måler viser normalt ikke koncentrationen af de øvrige forureninger i luften. Nogle af dem kan være til stede, selvom CO₂-niveauet ser acceptabelt ud. Derfor bør valget af målinger tage udgangspunkt i den konkrete problemstilling.

• Fine og ultrafine partikler
• Støv og pollen
• Bakteriebærende partikler
• VOC'er, formaldehyd og ozon
• NO₂
• Tobaksrøg og lugtstoffer
• Partikler og gasser, der tilføres udefra

Skal vi så holde op med at måle CO₂?

Nej. CO₂ er fortsat en relevant og praktisk indikator, når man vil undersøge, om tilførslen af frisk luft passer til antallet af personer i et rum.

Problemet opstår først, hvis CO₂ bliver den eneste parameter, man anvender til at vurdere hele indeklimaet. Afhængigt af udfordringen kan det være relevant at supplere med måling eller vurdering af eksempelvis partikler, VOC'er, temperatur, luftfugtighed og luftens bevægelse.

CO₂ er ikke forkert at måle — men CO₂ kan være utilstrækkeligt at måle alene.

Kan en luftrenser fjerne VOC'er og andre forureninger?

En luftrenser sænker normalt ikke CO₂-niveauet. Tilførsel af frisk luft og ventilation er derfor fortsat nødvendig. En korrekt dimensioneret luftrenser kan derimod supplere ventilationen ved at reducere andre typer forurening.

HEPA-filtre er udviklet til at tilbageholde partikler. Det kan blandt andet være støv, pollen, fine partikler og bakteriebærende partikler. VOC'er og lugtstoffer er gasser og fjernes ikke af et almindeligt HEPA-filter. Her kræves et egnet gasfilter, eksempelvis aktivt kul eller et andet dokumenteret adsorptionsmateriale.

En luftrenser med både partikelfilter og et tilstrækkeligt dimensioneret gasfilter kan derfor reducere både partikler og udvalgte gasser eller VOC'er. Effekten afhænger blandt andet af filterets opbygning, mængden af filtermateriale, luftmængden, den konkrete forurening og filterets belastning.

Produktpåstande om VOC, lugt og tobaksrøg skal derfor altid knyttes til dokumentation for den konkrete luftrenser.

Ventilation og luftrensning har forskellige opgaver

Ventilation tilfører frisk luft og fjerner eller fortynder en del af forureningen i rummet. Luftrensning recirkulerer rumluften gennem filtre og kan målrettes bestemte partikler, gasser eller lugte. Luftrensning bør derfor som udgangspunkt ses som et supplement til ventilation — ikke som en generel erstatning.

En samlet indsats kan bestå af fire trin:

• Identificér og fjern så vidt muligt kilden til forureningen.
• Sikr den nødvendige tilførsel af frisk luft.
• Mål de parametre, der er relevante for den konkrete udfordring.
• Supplér med dokumenteret luftrensning, hvor ventilationen ikke håndterer forureningen tilstrækkeligt.

Konklusion

CO₂ er en værdifuld indikator, men ikke en fuldstændig måling af indeklimaets kvalitet. Et forhøjet CO₂-niveau kan være tegn på utilstrækkelig ventilation, men det er ikke sikkert, at CO₂ alene er årsagen til træthed, hovedpine eller koncentrationsbesvær.

Derfor bør et godt indeklima vurderes bredere. Vi skal fortsat interessere os for CO₂ og ventilation, men også for partikler, VOC'er, lugte og de øvrige forureninger, mennesker rent faktisk udsættes for. Xsystems kan hjælpe med at undersøge forholdene på stedet og vurdere, hvilke målinger og løsninger der er relevante i den konkrete virksomhed.