Videre til indhold
Xsystems

Akustik

Sænk lydniveauet i børnehaven — uden at bede børnene være stille

Pædagoger er blandt de faggrupper, der er mest generet af støj. Problemet er sjældent børnene, men rummene de er i. Her er, hvad der virker, og i hvilken rækkefølge.

Christian Brøndum3 min. læsetidOpdateret 21. juli 2026
Pædagog og børn leger ved et bord i en lys daginstitution

Hvorfor lydniveauet stiger af sig selv

Et grupperum er typisk højt, firkantet og fyldt med rengøringsvenlige, hårde overflader: linoleum, malede vægge, glatte plader. Det er praktisk og hygiejnisk — og akustisk set næsten det værste udgangspunkt, man kan have.

Når lyden kastes tilbage fra alle flader, bliver tale sværere at forstå. Børnene taler højere for at blive hørt, den voksne hæver stemmen for at komme igennem, og niveauet stiger et trin ad gangen. Det er ikke et spørgsmål om opdragelse, men om fysik i rummet.

Pædagogisk personale er blandt de faggrupper i Danmark, der oftest angiver at være generet af støj i arbejdet. Stemmebelastning er en direkte følge.

Hvad reglerne siger om institutionsrum

Bygningsreglementets vejledning om lydforhold sætter en efterklangstid på højst 0,4 sekunder i opholdsrum i daginstitutioner — samme niveau som for storrumskontorer, og strengere end for undervisningsrum, hvor grænsen er 0,6 sekunder. Baggrunden er, at små børn har brug for markant bedre taleforståelighed end voksne for at opfatte det samme.

Dertil kommer arbejdsmiljøsiden: Arbejdstilsynets vejledning om akustik i arbejdsrum gælder også institutioner, og støj, der belaster personalet unødigt, er et arbejdsmiljøproblem — også når det ligger under grænsen for høreskade.

Rækkefølgen, der giver mest effekt

Vi starter altid med at måle efterklangstiden i de rum, personalet peger på — typisk grupperum, fællesrum og garderobe. Garderoben overraskes mange over: det er ofte det hårdeste rum i huset, og det er dér, dagen begynder og slutter for både børn og forældre.

  • 1. Loftet: den største sammenhængende flade og den, der giver mest absorption pr. kvadratmeter.
  • 2. De frie vægflader i børnehøjde og lige over — dér hvor stemmerne faktisk er.
  • 3. Rumopdeling: lave skillevægge og kroge, så leg og samling ikke sker i samme lydrum.
  • 4. Bløde flader i indretningen: gardiner, hynder, tæpper i legekroge.

Absorbenter i institutioner skal kunne tåle rengøring og opfylde brandkrav. Det er ikke det samme materiale som i et kontor.

Dokumentér forskellen

Fordelen ved at måle før og efter er, at forbedringen kan vises frem — over for forvaltningen, forældrebestyrelsen og arbejdsmiljøorganisationen. Efterklangstiden er et objektivt tal, og den samme måling kan gentages med samme metode.

Vi laver målingen som en del af arbejdsmiljøanalysen og leverer en rapport med de målte værdier, det beregnede absorptionsbehov og en prioriteret plan. Så kan I tage det, der er budget til i år, og vide præcis hvad næste skridt er.

Beregn akustikken i stuen.

Beregn rummets efterklangstid med Sabines formel (T = 0,161 × V / A) og se, hvor mange kvadratmeter lydabsorption der mangler for at nå målværdien.

Målværdi: BR18 – kontorlokaler.

Efterklangstid i dag

1,01 s

Målværdi

0,6 s

Rumvolumen 129,6 m³ · eksisterende absorption ca. 20,6 m² · behov 34,8 m².

Mangler ca. 14,2 m² absorption

Beregningen antager klasse A-absorbenter (αw ≈ 0,9) og er vejledende. Vi kan måle den faktiske efterklangstid som en del af arbejdsmiljøanalysen.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er kravet til efterklangstid i en daginstitution?
Bygningsreglementets vejledning angiver højst 0,4 sekunder i opholdsrum i daginstitutioner. Tallet gælder det møblerede rum.
Hjælper det at dele børnene op i mindre grupper?
Ja, det sænker niveauet mærkbart — men kun mens opdelingen står på, og det kræver personale og plads. Akustisk behandling af rummet virker hele dagen og for alle grupper.
Kan man sætte akustikplader op i et lejet lokale?
Ofte ja. Der findes både fritstående, ophængte og flytbare løsninger, som ikke kræver indgreb i konstruktionen. Vi tager hensyn til det, når vi laver oplægget.

Skal vi måle det hos jer.

En arbejdsmiljøanalyse giver jer tallene for jeres egne lokaler — og en prioriteret plan for, hvad der skal gøres først.